villa_italy

Trainees går i kloster for at lære SAP

2008-08-22

Spring Consulting har valgt at investere i sit eget strukturerede og målrettede fællesnordiske uddannelsesprogram - Spring Faculty. Den 18. august begyndte 21 nye trainees efterårets program; heraf to danskere.

Den 10 uger lange grundlæggende SAP-uddannelse kommer til at foregå i Italien i et ombygget kloster - nu Villa Daniela - i nærheden af Pisa. Foruden SAP er der også præsentationsteknik, "Consultant skills" og projektledelse på uddannelsesprogrammet.

"Når vi leder efter nye konsulenter til Spring Consulting, leder vi efter motiverede personer, som ønsker at blive de bedste indenfor deres område, og som har potentiale til at være med til at udvikle Spring Consulting", siger Hans Kruber, ressourcekoordinator og rekrutteringsansvarlig i Spring Consulting.

Læs mere om Spring Faculty her