Falck vælger Spring Consulting til SAP

2010-01-07

København/Viborg, den 7. januar 2010

Falck Danmark har netop valgt Spring Consulting til at varetage driften af sin SAP-platform. Aftalen dækker Hosting, Application Management og videreudvikling af platformen i mindst fem år.

Falck, som er leverandør af en lang række serviceydelser inden for sundhed, sikkerhed, vejhjælp og anden assistance til virksomheder og private, har i en årrække anvendt virksomhedssystemet SAP til at understøtte en række centrale forretningsprocesser. Systemet anvendes blandt andet inden for logistik, vedligeholdelse af vognparken, økonomi, personaleadministration og ledelsesinformation, og det er derfor afgørende, at det fungerer pålideligt og stabilt.

Torben Ruberg - som er Group CIO og dermed øverste ansvarlig for IT i Falck-koncernen – har haft det overordnede ansvar for valg af leverandør, og han påpeger, at: ”Et højt fagligt kompetenceniveau i relation til SAP, en høj grad af fleksibilitet, et stærkt driftskoncept og en attraktiv pris” gjorde udfaldet for valg af leverandør. Torben Ruberg fortsætter: ”Spring Consulting er nem at handle med. Vi har igennem flere år haft et godt samarbejde med Spring Consulting inden for blandt andet personale- og lønadministration, og vi ser frem til at udvide samarbejdet”.

Application Management og videreudviklingen af SAP-systemet skal primært forestås af Spring Consultings egne konsulenter, mens Hosting-ydelserne vil blive leveret af Spring Consultings moderselskab EDB Business Partner, som er nummer to inden for Outsourcing i Norden.

”Falck er en strategisk vigtig kunde for os, og aftalen viser, at vi har de kompetencer og den styrke, der kræves for at servicere hele SAP-værdikæden hos en stor koncern som Falck”, udtaler administrerende direktør i Spring Consulting Kim Nielsen, og han tilføjer: ”Vi er både en smidig og pragmatisk samarbejdspartner, som hurtigt kan reagere på nye udfordringer hos vores kunder, uden at det bliver bureaukratisk og ineffektivt”.

Fakta om aftalen:
Aftalen indeholder dels en flytning af SAP-systemet fra Falcks nuværende leverandør, dels efterfølgende Hosting og Application Management samt mulighed for løbende assistance fra konsulenter i Danmark, Norge, Sverige, Bulgarien og Indien. Parterne har aftalt, at aftalens værdi ikke offentliggøres. Aftalen er minimum gældende til år 2015.

Fakta om Falck:
Falck er en nordisk baseret virksomhed med aktiviteter i store dele af Europa og repræsentation på fem kontinenter. De fire forretningsområder Assistance, Healthcare, Træning og Redning udgør tilsammen Falcks forretning. Alle Falcks aktiviteter er rettet mod at forebygge ulykker og sygdom, at yde assistance i katastrofe-, ulykkes- og nødsituationer samt at hjælpe mennesker med at videreføre livet efter sygdom eller ulykke.

Falck er leverandør af en lang række serviceydelser inden for sundhed, sikkerhed, vejhjælp og anden assistance til virksomheder og private borgere i Danmark, Norge, Sverige, Polen og Estland. Globalt set er Falck førende inden for rednings- og sikkerhedskurser til især medarbejdere i offshoresektoren og den maritime sektor. Også den kemiske industri, brandvæsener, flyindustrien og militære enheder benytter Falcks kompetencer og træningscentre, når medarbejderne skal uddannes og trænes i sikkerhed.

Endvidere er Falck den største ambulanceoperatør i Europa. I syv lande betjener Falck befolkningen med ambulancekørsel i tæt samarbejde med myndighederne. Falck løser også andre opgaver for det offentlige som sygekørsel, genoptræning af patienter fra det offentlige sygehusvæsen, drift af hjælpemiddelcentraler samt en række opgaver for politiet og vejmyndighederne.

For yderligere information om Falck:
www.falck.com

###

Om Spring Consulting
Spring Consulting er med sine cirka 350 ansatte - hvor af 115 er tilknyttet de danske kontorer - både Dan¬mark og Skandinaviens største konsulenthus, der udelukkende leverer konsulentydelser og løsninger base¬ret på virksomhedssystemet SAP. Spring Consulting er ejet af EDB Business Partner – et af Nordens største it-selskaber.

Blandt Spring Consultings store og brede kundebase, der er fordelt på såvel offentlige som private organisationer, ses mere end 50 af Danmarks mest velrenommerede virksomheder.

For yderligere information om Spring Consulting:
www.springconsulting.dk

For yderligere information om EDB Business Partner:
www.edb.com

Kontaktpersoner:
Falck:
Group CIO, Head of Falck IT Torben Ruberg
T:  +45 33 45 63 40
E:  tr@falck.dk

Spring Consulting:
Salgsdirektør Claus Hornbæk Nielsen
T:  +45 40 20 26 64
E:  claus.nielsen@springconsulting.com